top of page

Historie

Seki anses for hovedstaden for produktionen af japanske sværd (Katana) og knive. Produktionen af klinger kan spores 780 år tilbage til Kamakura perioden (1185-1333). Seki er verdenskendt for dets traditionelle og exceptionelle produktion af sværd, som med tiden har udviklet sig til produktion af køkkenknive til daglig og professionelt brug.

Yaxell er bygget på denne historiske arv, som i dag kombineres med det bedste inden for højteknologi kombineret med den nedarvede viden og ekspertise inden for det traditionelle håndværk.  

Yaxells rustfrie stålklinger er opvarmet i ovne til meget høje temperaturer, for så at blive nedkølet med is og blæsere for at hærde stålet. Hærdningsprocessen ved høje temperaturer er med til at gøre stålet stærkt og pålideligt og give det en høj ydeevne. Det er den specielle hærdningsproces som gør stålet modstandsdygtigt overfor rustangreb og korrosion.

Håndtagene på Yaxell knive er Micarta, som er et naturmateriale fremstillet af harpiks og hør, som giver optimal styrke og hygiejne og lukker helt tæt mellem håndtaget og stålklingen. 

samurai.jpg
bottom of page